Banen

Hjørring Golfklubs anlæg består af tre udfordrende 9 hullers sløjfer (Nord, Syd og Øst), som ligger smukt placeret i et åbent og kuperet terræn med spredt bevoksning og åer og søer og vi har desuden en 9 hullers korthulsbane (Vest) hvor alle kan spille også nye golfspillere uden DGU kort. Derudover gode træningsfaciliteter og klubhus med Golf Cafeen og Pro shop.

Klubben ligger ca. 5 minutters kørsel fra motorvej E39 afkørsel Hjørring N.

Baneguide

Vi anbefaler at du bruger GLFR som baneguide. GLFR er digitalt scorekort og baneguide i et, og det er gratis at downloade golfapp’en fra App Store eller Google Play. Du kan også læse mere her.

Du kan også bruge GLFR appen til at indberette scorekort.

Praktisk information

De 3 sløjfer spilles i disse kombinationer: Nord+Syd, Syd+Øst & Øst+Nord. Starttider på sløjferne er kl. 00, 07, 15, 22, 30, 37, 45 & 52 (fx. 10.00, 10.07, 10.15 osv). Når du bestiller en starttid til 18 huller, bookes der automatisk en turntid 2 timer senere på den efterfølgende sløjfe. Fx starttid på Syd kl. 10.00 medfører en turntid på Øst kl. 12.00.

Da vi har 3 sløjfekombinationer (Nord+Syd, Syd+Øst & Øst+Nord) er handicapnøglen angivet som 1 – 9 pr. sløjfe på teestedsskilte, da den samme sløjfe både kan være forni og bagni. Den rigtige handicapnøgle for 18 huller fremgår af scorekort.

Der er obligatorisk tidsbestilling via Golfbox for alle der ønsker at spille og man skal være klar på teestedet på første hul på den valgte startsløjfe til sin starttid.

Tidsbestillingen kan ske op til max. 14 dage før starttid og skal foretages i Golfbox og kan også ske på touchstander i klubbens foyer. Husk at bekræfte din tid og betale via touchstanderen inden du går ud. Der må max. være 4 spillere i hver bold. Hold tempo og luk igennem om nødvendigt. Spiller man alene, har man ikke krav på at blive lukket igennem.

Fairway markeringer

(gælder til midt green):

Hvid 200 meter
Gul 150 meter
Rød 100 meter
Blå 50 meter