• D60 08005
  • D60 09531
  • TopS7

Golfring Nordjylland 2021

November 2020

Golfring Nordjylland 2021

Med virkning fra den 1. januar 2021 indtræder Sæby Golfklub og Ørnehøj Golfklub i Golfring Nordjylland samarbejdet, således at samarbejdet i kalenderåret 2021 består af følgende klubber:

  • Brønderslev Golfklub
  • Hjørring Golfklub
  • Sæby Golfklub
  • Ørnehøj Golfklub
  • Hals Golf Klub

Med aftalen kan fuldtidsmedlemmer i de respektive klubber tilkøbe en fritspilsordning som giver dem mulighed for at spille uden at skulle betale greenfee i de nævnte klubber.

Ordningen omfatter ikke klubbernes Pay & Play- og Par-3 baner, og kan ikke tilkøbes af flex- og long distance medlemmer.

Det er en forudsætning for at benytte ordningen, at man på normal vis booker tid i GolfBox, og samtidig skal man bekræfte tiden inden der spilles ud. Efterleves dette ikke kan fritspilsordningen blive inddraget.

Fritspilsordningen købes i egen klub og prisen er fastsat til 975 kr. for hele kalenderåret 2021, uanset hvornår man tilkøber ordningen.

I forbindelse med samarbejdet er det aftalt, at såfremt et medlem, efter offentliggørelse af samarbejdet, skifter fra en klub til en anden indenfor golfringen, vil pågældende ikke kunne tilkøbe og benytte fritspilsordningen i en periode på 3 år. Ved visse bopælsskifter kan der evt. dispenseres herfra.

Praktiske informationer om aftalen og tilmelding til fritspilsordningen m.m. vil blive udsendt i de respektive klubber.

Med venlig hilsen
Hjørring Golfklub

Nyheder

Hjørring Erhvervsnetværk

Hjørring Erhvervsnetværk er et netværk, hvor der bliver videns udvekslet, sparret og inspireret på kryds og tværs af ledelses- og forretningsområder.

Netværksdeltagelse skaber vækst, nye forretningsmuligheder og nye samarbejdsrelationer.

Læs mere her

Menu