Bryghuset Vendia parturnering

golfbold2
  • D60 08005
  • TopS7
  • D60 09531
  • Hjem
  • Bryghuset Vendia parturnering

Bryghuset Vendia Parturnering

BVlogo  BV V Logo

Turnering 2019

Så er årets turnering afgjort med følgende resultater:

Finaler     Resultat
Finale Hjørring Bio Center Fy & Bi 1 / 2
3-4 plads Vejen & Jensen Østergaard/Christiansen 5 / 6

Bag holdene gemmer sig:

Fornavn Efternavn Hold
Jan Thomsen Fy & Bi
René Andreassen Fy & Bi
Jens Svendsen Hjørring Bio Center
Benny Bruun Hjørring Bio Center
Lars Østergaard Østergaard/Christiansen
Søren Visti Christiansen Østergaard/Christiansen
Michael Vejen Nielsen Vejen & Jensen
Peter E. R. Jensen Vejen & Jensen

Førstepræmie m.m.

Første præmien er et besøg for 2 på Vendia Gourmet - en af Danmarks allerbedste restauranter. Menuen pt. ser fantastisk ud

Der er yderligere præmier til nr. 2, 3 & 4.

Deltagere og puljeinddeling

Der er 8 hold fordelt i 2 puljer. Se mere her

Afvikling af turneringen

Husk at hvis stillingen er lige efter 18 huller, spilles der videre - 1 hul af gangen - indtil der er fundet en vinder. Der tildeles ikke slag på ekstra huller.

Turneringsleder: John Friis - telefon 4232 1906 og E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Hvordan spiller vi?

Spillehandicap

Hvert par har et spillehandicap som udregnes ud fra en formel, hvor spilleren med lavest spillehandicap vægter 60 procent, mens makkeren vægter 40 procent. Se denne tabel til udregning af dette.

Når begge par har beregnet deres spillehandicap trækkes det laveste spillehandicap fra det højeste og resultatet er det antal streger, som det par med det højeste spillehandicap skal sætte på scorekortet (Touch standeren kan desværre ikke udskrive disse, så disse laves manuelt). Eksempel: Par nr. 1 har 17 i spillehandicap og Par nr. 2 har 12 i spillehandicap. Det betyder at Par nr. 1 har 5 streger (ekstra slag) som sættes på de 5 sværeste huller som normalt. Husk at hullerne er nummererede 1 - 18 i sværhedsgrad og ikke som 2 gange 1 - 9. Se rækkefølgende på scorekortet på den sløjfekombination I skal spille.

Foursome.

Hvert hold vælger før start hvilken af holdets to spillere der skal slå det første slag på de ulige huller (1., 3., 5. osv) og hvem der skal slå det første slag på de lige huller (2., 4., 6. osv.). Husk at der spilles som hul 1 - 18, så første hul (hul 1) på bagni regnes som hul 10 og derfor et lige hul. Efter det første slag på hullet er slået, skiftes holdets to spillere til at slå til bolden indtil den er i hul.

Herrer spiller fra Gul og Damer fra Rød teested.

Hulspil

Hvert hul repræsenterer et point, som der spilles om. Laveste nettoscore på hullet vinder hullet. Er nettoscoren ens, deles hullet. En match vindes af det par, der er flere huller op, end der er huller tilbage at spille. Ender matchen uafgjort deles matchen.

Hulspil regler

Der er nogle regler hvor disse afviger mellem slagspil og hulspil. Fx vil der i langt de fleste tilfælde hvor der i slagspil tildeles 2 straffeslag i stedet i hulspil betyde at hullet er tabt. Man må fx også gerne ramme modstanderens bold, når begge bolde ligger på green. Deltagerne opfordres til at kontrollere disse regler, især efter at der er kommet nye regler gældende fra 2019.

Du kan læse mere her.

Hvad gør vi efter runden?

I kontrollerer resultatet af runden (angiver hvilket par der har vundet og med hvor meget, fx 4/3 som betyder 4 op og 3 huller tilbage eller 1/0 eller om den er endt uafgjort) og skriver scorekort under. Kortet afleveres til turneringsledelsen (se ovenfor), som opdaterer stillingen i puljen. Hvis begge hold er enige er det ok at sende en mail med resultatet.

Hvad sker der efter puljerne er færdigspillet?

I semifinalerne mødes nr. 1 i Pulje 1 og nr. 2 i pulje 2 samt nr. 2 i pulje 1 mode nr. 1 i pulje 2. Placeringen i puljen afgøres efter disse proprotioner:

  1. Flest point - hvis dette er lige (både ved 2, 3 og 4 hold) træder næste i kraft
  2. Bedst indbyrdes - hvis dette er lige (både ved 2, 3 og 4 hold) træder næste i kraft 
  3. Største sejre indbyrdes (4/3 er bedre end 3/2 som igen er bedre end 3/1 som igen er bedre end 2/1) - hvis 2 eller flere er lige træder næste i kraft
  4. Hvis 2 hold tilbage er det bedst indbyrdes - hvis dette ikke giver en afgørelse træder næste i kraft
  5. Laveste hold spillehandicap den 23. juni efter proportionerne  - hvis dette ikke giver en afgørelse træder næste i kraft
  6. Laveste handicap for spillerne på holdet sammenlagt (fx. 22,1 + 23,5 versus 19,4 + 23,1) - hvis dette ikke giver en afgørelse træder næste i kraft
  7. Lodtrækning

Semifinaler og finaler afvikles efter nærmere aftale med turneringsledelsen.

GOD FORNØJELSE!

Nyheder

Hjørring Erhvervsnetværk

Hjørring Erhvervsnetværk er et netværk, hvor der bliver videns udvekslet, sparret og inspireret på kryds og tværs af ledelses- og forretningsområder.

Netværksdeltagelse skaber vækst, nye forretningsmuligheder og nye samarbejdsrelationer.

Læs mere her

Menu