Kaninklubben

Kaninklubben, hvad er nu det?

I Kaninklubben hjælper vi nye medlemmer i gang med spil på den store bane, således man kan bestå diverse prøver og dermed opnå golfkørekortet.

Vi spiller hver tirsdag med start på syd 1 og vest 1 fra 16:30 til ca, 17:30. Vi er en flok øvede spillere som står parat til at spille med de nye medlemmer. Vi spiller vest og/eller syd-sløjfen, og vi betaler 10 kr., disse penge går til præmier som deles ud en gang om måneden, når vi spiser sammen i cafeen, efter endt turnering.

Der er en månedlig turnering med fælles spisning.

Vedrørende træning snakker du med Alvah i proshoppen, medens regelundervisningen står Tommy for.

Besøg også vores facebookside. Hvis du "synes godt om" får du løbende info om aktiviteter blandt begynderne.