Vil du spille golf

Har du også set golf i fjernsynet eller hørt venner og kolleger fortælle om deres sidste runde så skal du måske prøve at spille golf i Hjørring Golfklub - vi har også plads til dig.

Det er både nemt og sjovt at blive medlem i Hjørring Golfklub. Kanin udvalget står klar til at tage imod dig og guide dig igennem golfens herlige spil. Fra dit første slag vil vi hjælpe dig, så du får den bedste opstart på denne nye karriere.

I 2017 kører vi en kampagne "MEGET GOLF FOR PENGENE" så du kan prøve golf for kun 498,- kr.

Du kan tage fat i Alvah i proshoppen for at høre nærmere. Du kan enten ringe , maile eller - allerbedst - kigge herud, og så vil vi give en rundvisning og forklare hvordan du/i kommer i gang.

Hvornår kan jeg starte?

Vi starter op medio marts og det er bare et spørgsmål om at møde op ca. 10 minutter før i shoppen, og så vil du få de nødvendige informationer og så starter vi. Ellers er du altid velkommen til at komme på tirsdage fra Kl.16.30 frem til 17.30 og her vil en af begynderudvalget tage sig godt af dig.

Hvor må jeg være?

Når vi træner, er det oftest på henholdsvis driving range og indspilsområdet. Ud over disse to steder kan du træne din putting på putting green som ligger ved klubhuset. Og så har du mulighed for at spille på Vest sløjfen som ligger med sine 9 huller lige ved siden af driving range. Hele klubhuset står til rådighed med bade muligheder og selvfølgelig Golf Caféen.

Udstyr

Når du er nybegynder har vi alt hvad du skal bruge. I forbindelse med køb af træningspakker så kan du låne et golfsæt.

Så kan du prøve de forskellige jern og køller. Der er forskel på herre og dame udstyr og vi hjælper dig med det. Der er også udstyr til venstrehånds spillere. Udover køller og jern er det vigtigt med noget behageligt fodtøj og påklædning efter vejrforhold. Din eneste udgift vil være til dine egne bolde, som du kan købe i shoppen enten i en brugt udgave eller nye.

Teori / regel undervisning

Teori / regel undervisning foretages af Tommy Andersen og der undervises i Golf Caféen.

Spørgsmål

Har du spørgsmål eller tvivl så kontakt endelig en fra Kaninudvalget eller Alvah.

Se også klubbens vedtægter her.

.