Vedtægter

§ 1 Formål 

Klubbens navn er Hjørring Golfklub, og dens hjemsted er Hjørring kommune.
Klubbens formål er at forstå driften af golf-baneanlægget på de af Hjørring Kommune lejede arealer og organisere de dertil hørende idrætslige aktiviteter.
Klubben skal være medlem af Dansk Golf Union.


§ 2 Optagelse og udmeldelse af medlemmer                                      

Anmodning om optagelse i klubben stiles skriftligt til sekretariatet.                                                                
Såvel aktive som passive medlemmer optages.
Klubbens aktive medlemmer, som har et gyldigt  DGU-kort, har ret til at anvende alle golfklubbens faciliteter.                                                          
Bestyrelsen er bemyndiget til at træffe beslutning om, at Vestsløjfen og træningsfaciliteter mod betaling anvendes af ikke-medlemmer og personer uden besiddelse af DGU-kort.                     
Medlemskab er bindende for et år, og udmeldelse skal ske skriftlig til sekretariatet senest 1. februar i kontingentåret (1. april - 31.marts) til udmeldelse pr. 31. marts for hvilket kontingentår det udtrædende medlem betaler fuldt kontingent.

§ 3 Kontingent, indskud m.m.          

Årskontingent og indskud fastsættes af general-forsamlingen efter bestyrelsens indstilling i følgende medlemskategorier.                                                       

A.   Seniorer (fra og med det kalenderår, hvor medlemmet fylder 26 år)                                                

B.   Ungsenior (til og med det kalenderår, hvor medlemmet fylder 25 år)                                                

C.  Juniorer med banetilladelse (til og med det kalenderår, hvor medlemmet fylder 18 år)                 

D.  Juniorer uden banetilladelse (til og med det kalenderår, hvor medlemmet fylder 18 år)   

E.  Passive                                                                           

F.  Long-distance                                                              

P.  Prøvemedlemmer                                                        

S.  Fleks-medlemsskab                                           

Kategori A, B & C modtager DGU-kort i Hjørring Golfklub og har uindskrænkede rettigheder til at benytte alle faciliteter i Hjørring Golfklub.                                                     
Kategori S modtager DGU-kort Type F (fleksibel) i Hjørring Golfklub.                                          

Kategorierne D, E, F & P modtager ikke DGU-kort i Hjørring Golfklub.                                                   

Kategori D medlemmer har lov til at benytte alle faciliteterne i Hjørring Golfklub med undtagelse af spil på Nord, Syd og Øst sløjferne.                                              

Kategori F medlemmer skal have gyldigt DGU-kort fra en anden dansk golfklub eller gyldigt medlemskab af en klub, der er godkendt af EGA (European Golf Association). Kategori F medlemmer har ret til at benytte alle faciliteter i Hjørring Golfklub.                                                                 

Skift mellem kategorierne sker automatisk, såfremt dette er aldersbetinget.                                              

Skift fra kategori A & B til kategori E eller S skal ske ved skriftlig henvendelse til sekretariatet senest 1. februar i kontingentåret (1. april – 31. marts) til ændring førstkommede 1. april.                                                                               

Skift fra kategori P til kategori A eller B samt fra kategori D til kategori C sker efter, at medlemmet er godkendt efter de til enhver tid gældende regler for dette.                                                                             

Skift fra kategori E, F & S til kategori A eller B sker efter anmodning løbende i kontingentåret.            

Skift fra kategori E til kategori S sker efter anmodning løbende i kontingentåret.                                             

For kategori S medlemskaber fastsætter bestyrelsen samtlige betingelser, herunder, men ikke begrænset til, indskud, årskontingent, betalingsterminer, greenfee-betaling, DGU-kort, medlemsrettigheder m.v. Bestyrelsen har ret til uden varsel at ændre betingelser for fleksmedlemsskab.                  

Bestyrelsen fastsætter terminerne for opkrævning af årskontingent.                                                   

Bestyrelsen er bemyndiget til at definere og administrere specielle begreber, som kan tildeles i henhold til begrebsdefinitionen, for eksempel – men ikke begrænset til:          

- Pensionister                                                                        
- Ægtefælle/samlever                                                      
- Uddannelsessøgende                       

Generalforsamlingen fastsætter, hvilke kategorier, der skal betale et indskud. Indskud betales ikke tilbage. Indskuddet skal være betalt før fuldt medlemskab og DGU-kort kan opnås.                            

Et medlem, der har betalt indskud og overgår til kategori E, F eller S, kan senere blive overført til sin oprindelige kategori igen, uden at skulle betale nyt indskud


§ 4 Restance                                                       

Såfremt et medlem kommer i restance med sit kontingent eller andre pligtige ydelser til klubben i over 3 måneder fra forfaldsdato, kan det af bestyrelsen suspenderes fra alle sine medlems-rettigheder og kan først genoptages, når det skyldige beløb er betalt.                                                        

Restancer udover 4 måneder fra forfaldsdato medfører eksklusion af Hjørring Golfklub.

En eksklusion betragtes som en udmeldelse og eventuel afskreven saldo inkl. gebyrer og evt. nyt indskud skal betales før genindtræden som medlem kan ske.


§5 Spillet                                                         

Ved spillet følges ”The Royal and Ancient Golf Club of Sct. Andrews” regler. Bestyrelsen fastsætter med Dansk Golf Unions godkendelse de lokale regler, som den måtte finde fornødne, samt fastsætter regler for orden og adfærd på banen og i klubhuset.

Overtrædes disse bestemmelser, kan bestyrelsen midlertidig udelukke medlemmer fra deltagelse i spillet og fra klubbens lokaler. Gentagelsestilfælde kan medføre eksklusion af klubben.            

Bestyrelsens afgørelser i medfør af foregående stykke kan indankes for Dansk Golf Unions amatør- og ordensudvalg.

§ 6 Generalforsamlingen      

Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i Hjørring Kommune inden udgangen af februar. Den skal indkaldes med mindst 14 dages varsel ved opslag i klubhuset og ved annonce i et lokalt dag- eller ugeblad eller via e-mail eller ved brev til hvert enkelt medlem med angivelse af dagsordnen.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter en ordinær generalforsamling eller bestyrelsens beslutning eller efter skriftlig anmodning til bestyrelsen underskrevet af mindst 25 % af klubbens stemmeberettigede medlemmer .                   

Der indkaldes på samme måde og med samme varsel som forannævnt.

Dagsorden for den ordinære generalforsamling omfatter:                                           

1.   Valg af dirigent                                                            

2.   Bestyrelsens beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år.                                                                 

3.   Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.                                                                     

4.   Behandling af indkomne forslag                               

5.   Fastlæggelse af medlemskontingenter og indskud, bortset fra kategori S. Forelæggelse af budget.                                                   

6.   Valg af bestyrelse iflg. § 10.                                       

7.   Valg af revisor                                                            

8.   Eventuelt    
                        
Forslag fra medlemmerne skal, for at kunne behandles på en ordinær generalforsamling, være indgivet skriftligt til bestyrelsen senest 31. december året før generalforsamlingen. Forslag fra medlemmerne og fra bestyrelsen skal omtales i indkaldelsen til generalforsamlingen.          

Medlemmer i kategori A og B & S og som ikke er i restance, har en stemme på generalforsamlingen. Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.

§ 7 Bestemmelser og vedtægtsændringer og klubbens opløsning                                             

På generalforsamlingen afgøres alle anliggender ved simpel stemmeflerhed.                                                    

Til vedtagelse af ændringer i vedtægterne kræves det dog, at mindt 2/3 af de fremmødte stemmeberettige-de medlemmer stemmer for forslaget.                      

Til beslutning om klubbens ophør kræves, at mindt 2/3 af de stemmeberettigede er tilstede på generalforsamlingen. Hvis mindre end 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer er tilstede på generalforsamlingen, men forslaget i øvrigt er vedtaget af 2/3 af de mødte stemmeberettigede medlemmer, indkalder bestyrelsen inden 14 dage med sædvanlig varsel og på sædvanlig måde til en ekstraordinær generalforsamling, på hvilken forslaget kan vedtages, når 2/3 af de tilstedeværende stemme-berettigede stemmer derfor.                                            

I tilfælde af klubbens opløsning vedtaget i henhold til nærværende paragraf, træffer generalforsamlingen ved simpel stemmeflerhed bestemmelse om den nærmere fremgangsmåde ved opløsningen, herunder afviklingen af klubbens formueforhold, som skal tilfalde almennyttige formål.

§ 8 Protokol

Der skal føres protokol over generalforsamlingerne. Protokollen skal underskrives af dirigenten og sekretæren.

§ 9 Regnskab                                         

Klubbens regnskab følger kalenderåret. Klubbens regnskab revideres af en på generalforsamlingen valgt registreret eller statsautoriseret revisor.     

Regnskabet fremlægges i klubhuset senest 3 dage før den ordinære generalforsamling.

§ 10 Bestyrelsen                                 

Klubbens bestyrelse består af  7 medlemmer, der vælges på generalforsamlingen. Valgene gælder for 3 år ad gangen, idet årligt afgår 2, 2 og 3 medlemmer. Valgbare er alle stemmeberettigede medlemmer.                                                    

Genvalg kan finde sted. Indtræder der vakance i årets løb, kan bestyrelsen vælge et eller flere medlemmer til at fungere indtil næste generalforsamling.                                     

Bestyrelsen har den daglige ledelse af klubben og træffer med bindende virkning beslutning i alle klubbens anliggender.                                  

Ligeledes repræsenterer bestyrelsen klubben udadtil, og for de af bestyrelsen på klubbens vegne indgåede forpligtelser hæfter alene klubbens formue.                                            

Klubben tegnes af formand og næstformand sammen med et bestyrelses-medlem.

Bestyrelsen kan meddele prokura til et eller flere bestyrelsesmedlemmer samt til golfdirektøren for så vidt angår daglige og sædvanlige dispositioner.                                                

Optagelse af større lån samt køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræver dog godkendelse af en generalforsamling.


§11 Konstituering                            

Bestyrelsen konstituerer sig selv og er beslut-ningsdygtig, når 4 medlemmer er tilstede. Den træffer sine beslutninger ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.           

Formanden lader føre en forhandlingsprotokol over bestyrelsens forhandlinger og drager omsorg for, at dens beslutninger bliver udført.

§ 12 Udvalg                                        

Bestyrelsen nedsætter og udpeger medlemmer til de udvalg, som bestyrelsen måtte finde nødvendig eller som DGU foreskriver. Specielt skal nævnes handicapudvalget som fastsætter handicap for medlemmer, der har Hjørring Golfklub som hjemmeklub, i henhold til det af DGU fastsatte handicapsystem.

Bestyrelsen udpeger udvalgsformændene. Bestyrelsen skal godkende udvalgenes øvrige medlemmer. Bestyrelsen fastsætter udvalgenes opgaver og kompetence og giver retningslinier for udvalgsarbejdet.      


- - -

Således vedtaget på ordinær generalforsamling, torsdag den 17. februar 2011.