Introduktion

Hjørring Golfklub ligger i den nordlige udkant af Hjørring, kun godt 4 kilometer fra motorvej E39 afkørsel Hjørring Nord. Vi har 93 hektar jord, hvor der ligger 36 huller til din rådighed.

De er fordelt på Nordsløjfen (par 36), Østsløjfen (par 35) og Sydsløjfen (par 36) og endelig Vestsløjfen (par 31) hvor også nye golfspillere uden DGU kort kan afprøve sine evner.

Vi ligger i et smukt kuperet og afveklende landskab, med flere vandløb og søer, og flere steder på banen er der smukke udsigtspunkter. Vores dygtige greenkeepere sørger for at banen altid er i flot stand og trimmet til en runde golf.

Skal du varme op inden runden har vi selvfølgelig også en stor drivingsrange, indspilsområde og en stor puttinggreen, alt dette tæt ved klubhuset og starthullerne.

I vores store klubhus finder du omklædningsfaciliteter, proshoppen hvor du kan købe golfudstyr og tøj eller få en lektion. Her kan du også leje udstyr, biler, vogne m.m.

Før og efter runden foreslår vi at du besøger vores Golf Café. Her er Jan og Ella garanter for  rigtig god mad til rimelige priser, og du kan nyde dette både indendørs eller udendørs på terrassen med udsigt til flere huller.

Rigtig god fornøjelse!

Se denne video som en lille appetitvækker.