Testimonial

Bærum Golfklub havde 30 elitespillere og forældre til sæsonafslutningstur 28-30 September 2013. Se hvad de skriver om opholdet:

"Turen gik denne gang til Denmark - nærmere bestemt Hjørring Golfklub.

Hjørring Golfklub har tre vidt forskellige 9 huls sløjfer og som giver både afveksling og udfordringer for alle golf niveauer. Greens var på alle sløjfer i absolut flot stand og med god hastighed uden at være urimelige. Der er tillige en god korthulsbane og flotte nærspils faciliteter; der er således alle muligheder for at træne og spille varieret golf over flere dage i Hjørring Golfklub.

Allerede fra første kontakt med Hjørring Golfklub vidste vi dette blev en succes.

Klubben udviste særdeles stor fleksibilitetet med reservation af starttider på forskellige sløfer, således alle deltagere samlet kunne nyde den overdådige buffet i restaturanten - mere herom senere.

Ved ankomst blev vi mødt at en smilende reception og alt var forberedt og klargjort: rangebolde, starttider, scorekort og baneguider - så vi kunne fokusere på det vi var kommet for – at spille golf. Der blev udleveret nøgle til opbevaringsfacilieter, således vi ikke skulle fragte udstyr til og fra indkvartering. Bare god service hele vejen igennem!

Een advarsel skal dog lyde: såfremt man bestiller Jan’s og Ella’s buffet, hvilket vi gjorde alle dage, skal man både sætte god tid af til at spise og ”slå mave” efterfølgende – buffeten er både hvad angår udvalg og kvalitet så fristende, at man simpelthen spiser for meget hver gang.

Sidst, men ikke mindst, skal det undertreges at selvom klubbens service - banefaciliteter og forplejning var i topklasse blev hele arrangementet holdt på et prisleje hvor alle kan være med.

Der skal lyde en stor tak og uddeles fem ud af fem golfbolde til Hjørring Golfklub - en god bane og faciliteter, høj service og kvalitet til fornuftige priser, betyder at det bestemt ikke er sidste gang vi har besøgt Hjørring golf klub."

 

Christian Willer